Hvis din labelprinter supporterer det (testet ok på Zebra TLP 2844-Z og Intermec PM43 printer), kan du principielt udskrive Word dokumenter på den, også hvis dokumentet indeholder billeder (udskrives i sort/hvid) og/eller stregkoder. Til det formål skal du designe Word skabeloner i etiketstørrelse for at kunne udskrive dokumenterne. Du kan bruge det som en ad hoc skabelon eller du sætte det op som en skabelon som andre Word skabeloner.

Udfordringerne med forskellene mellem opsætningen i Word dokumenter og printerindstillinger

Når du skal udskrive fra en Word skabelon, er det vigtigt at Word skabelonen er sat til samme etiketstørrelse som printeropsætningen, ligeledes er det vigtigt at orienteringen (stående/liggende) er ens i begge konfigurationer. Hvis disse ikke stemmer overens, vil Word forhindre dig i at designe din etiket-skabeloner som du ønsker: Den vil automatisk ændre marginer og du vil få masser af advarsler om ikke matchende sidestørrelser og margener hvis du prøver at udskrive en skabelon, som er sat forkert op. Det er også vigtigt have styr på retningen af etiketten: Du kan ikke skrive ud hvis printeren står til stående retning (vandret udskrivning af tekst) og etiketteren er bredere end de er høje (som etiketterne på billedet nedenfor), og det går ligeledes galt, hvis du vil udskrive i liggende retning (tekst udskrives sidelæns) når etiketten er højere end de er bredde.

ACLabelRoll

Når du designer din Word-(etiket)skabelon, vil du opdage, at når du sætter sidehøjden til at matche sidehøjden til etikettens højde og tilsvarende bredde, så vil Word automatisk sætte etikettens retning til Liggende hvis etiketten er breddere end høj eller til Stående hvis etikettet er højere end den er bred: Word forholder sig til sidens orientering. Derimod fortolker din printer sin orienteringsindstilling til teksten på etiketten (uden hensyn til højde og bredde af etiketten), hvor stående betyder vandret udskrivning af tekst og Liggende lodret udskrivning af tekst. Det kan give problemer under oprettelse af skabelonerne eller udskrivning af disse, fordi Word forventer printerens orientering betyder det samme som dens egen side orientering. Så vil der ske det at Word har problemer med at få margendefinitioner til at passe, og du får ikke lov til at definere din skabelon som du ønsker og du vil få advasler, når du prøver at skrive dem ud, og teksten kommer til at stå forkerte steder på etiketten.
Heldigvis findes der en work-around, men det er ikke helt nemt ...

Ændre printerens udskriftsindstillinger

Når etiketten er bredere end den er høj, og du ikke ønsker at printe liggende, så er løsningen, at du i printerens Printing preferences (Control panel > Devices and printers, højreklik på din labelprinter og vælg Printing preferences) her vælger du højden på etiketten til en værdi som er et eller andet højere end bredden. Så hvis WidthOptions vindue er 10.2 cm, og du ændrer Height til noget som er større, som for eksempel 10.5 cm og ikke ændre Width og portrait indstillingerne som de er. Dette betyder at du nu kan designe en Word skabelon i stående orientering, og du vil stadig være i stand til at printe horisontalt og have de rette sidedimensioner. De sidestørrelser du sætter i Printing preferences ser ikke ud til at have nogen negativ effekt på andre udskrivninger (så vidt vi har testet), Så det burde kunne løses således, ellers kan du altid (midlertidig) genskabe den originale opsætning af højde og bredde.

ACLabelPrinterPreferences

Oprette en Word skabelon

Normalt kan du oprette en .docx skabelon med samme sidestørrelse som din printer bruger ( og som skal være sat rigtig op i printerens Printing preferences). Kun når problemet beskrevet i ovenstående afsnit påvirker dig, er du nødt til at ændre etikethøjden i Printing preferences, og du er nødt til at oprette en .docx skabelon med en sidestørrelse som matcher den etiketstørrelse du har sat op i printerens Printing preferences, uden hensyn til størrelsen af den fysiske etiket.

Sådan matcher du sidestørrelsen i din .docx skabelon til Printing preferences side Width og Height: I Word går du til Størrelse > Flere papirstørrelser i Layout menuen øverst og på Papir fanen sætte Papirstørrelse til Brugerdefineret og ændre henholdsvis Bredde og Højde . På Margener fanen kan du se at Retningen er Stående, som vi ønsker at den skal være. Du kan ændre margenerne som du har behov for.

ACLabelTemplateDesign

Du kan udfylde din skabelon som normalt med feltreferencer, fast tekst, måske dit logo, en celle fra en tabel med en billedreference og/eller en stregkodereference som beskrevet i tiligere afsnit. Brug <<[PageBreak]>> parameteren for at være sikker på at hver post bliver udskrevet på hver sin etiket. Du skal selvfølgelig huske, at din fysiske etiket ikke er så høj som den aktuelle skabelon tror, så du må kun bruge den øverste del af skabelonens del til dine felt-referencer og andet indhold. Du ønsker jo ikke at etiketten bliver på to sider. Hvis du i din Word sætter op til at vise Linial, så kan du se, hvor meget din skabelon fylder.

Udskrivning fra Axiell Collections og Word

Når du "udskriver" til denne skabelon fra Collections, vil resultatet først kunne ses som et Word-dokument, som du kan åbne og, hvis du har behov for det, stadig redigere. Udskrivningen foregår fra Word, og du er nødt til at vælge labelprinter, ellers bliver dokumentet skrevet ud til din standardprinter.

ACPrinterSelectionInWord